Witt investerer i voksende kaffekategori og erhverver sig aktiemajoriteten i exs nordic a/s

Distribution af kvalitetsbrands har de to virksomheder til fælles. Samt ønsket om at steppe et gear op. Witt vil styrke sin position i ’Specialty Coffee’ segmentet, og exs nordic ønsker at få deres premium produkter ud på endnu flere hylder.

exs nordic a/s er et familiedrevet brandhouse, der distribuerer et bredt udvalg af highend gastro- og kaffeudstyr til de skandinaviske lande. I sortimentet indgår bl.a. nogle af verdens bedste kaffebrands, som La Marzocco Home, Rocket Espresso, Comandante, Eureka, Acaia, Loveramics – og inden for køkkenmaskiner: den ultimative sværvægter, Varimixer Teddy (forhenværende Bjørn). exs nordic har base i København med eget kafferisteri, showroom og kaffebar, Yellow Bird Coffee.

Witt A/S, der distribuerer og udvikler kvalitetsprodukter til hele Norden, UK, Irland, Baltikum og Benelux-landene, er de seneste år blevet en betydelig spiller inden for Third Wave Coffee - ikke mindst i kraft af de populære, testvindende Sage espressomaskiner. Nu får Witt tilmed en oplagt mulighed for at producere og levere deres eget premium kaffe, så de bedste maskiner kan få de bedste bønner. Med investeringen i exs nordic stepper Witt op på både viden og kompetencer inden for Specialty Coffee segmentet.

En stærk konstellation
exs nordic fortsætter som selvstændig virksomhed med Witt som partner i kulissen. Morten Hou Østergaard, Managing Director, exs nordic forklarer: ”Med Witts stærke set up inden for distribution, logistik og marketing i ryggen får exs nordic mulighed for at nå bredere ud med alle vores produkter.”

”I exs nordic har vi fået en attraktiv brandportefølje ombord, som forstærker Witts position i kaffesegmentet – og vi glæder os helt enormt til at få skubbet endnu mere top kaffegrej ud til flere kaffenørder,” fortæller Kasper Witt, Business Development & Investment Director hos Witt.  

Del nyheden:
Witt A/S
Kontakt vores presseafdeling
+45 7025 2323

1. maj 2022

Mumitroldene storhitter

Mumitroldene rider på en bølge af popularitet. Med egen forlystelsespark, souvenirforretninger over hele verden, bamser, tøj, krus - og ikke mindst Teministeriets populære Moomin serie. Læs mere

6. juli 2023

Witt overtager det fulde ejerskab af Teministeriet

Witt øger sin investering i fødevaresektoren og har erhvervet de sidste 20% fra de oprindelige grundlæggere, så de nu er eneejere af Teministeriet - That Scandinavian Tea. Læs mere